Lisbeth Tordendahl er specialist i holistisk sundhed med et bankende hjerte for naturens grønne apotek og en særlig passion for smuk, livgivende mad og bæredygtig livsstil. Har udgivet flere kogebøger, blandt andet den prisvindende Grønne proteiner i 2009 og senest Kål og Kærlighed.
I Lisbeths unikke og kreative madunivers Wisefood handler det om sundhed og naturlig nydelse. Om klog næring, madglæde og vitalmad, der tilfredsstilller sanserne og nærer både krop og sjæl. Om grøn kærlighed til krop og klode, mad som medicin, hjælp til selvhjælp, bæredygtighed og selvomsorg.
Lisbeth har arbejdet professionelt med sund næring, livskraft, balance og optimering af kroppens ressourcer siden 1981. Hun er blandt andet uddannet biopat/naturopath og phytoterapeut, har privat praksis i København og er fast skribent i Magasinet Sund- Forskning.