LET & LØFTET

5 dage med daglige yogaklasser, der giver lethed i kroppen og et løft til humøret.

‘Let & Løftet’ er et yogaforløb, der hjælper dig til at slippe det, der tynger fysisk og mentalt så du kan gå det nye år i møde med energi og overskud til at gøre det, du virkelig vil. Giv slip på spændingerne, styrk din krop og kontakten til dig selv.

Forløbet er perfekt til dig der: 

  • Føler dig lidt tungere i kroppen ovenpå jul og nytår
  • Vil give dig selv et mentalt løft (hvem mærker ikke snart to år med en pandemi bare en smule…)
  • Vil kickstarte din krop og dig selv på den kærlige måde
  • Vil smidiggøre din krop og styrke din fordøjelse
  • Ved at yoga gør dig godt og gerne vil guides af en erfaren yogalærer, der sørger for at du får lavet en varieret all-round yoga-praksis…. Så du blot skal rulle måtten ud og følge med. ..

Hvem kan deltage?
Forløbet er bedst egnet til dig, der har lidt erfaring med yoga, og kræver du er medlem af Yogavivo

Hvem er underviseren?
Stina har undervist yoga siden 2009. Hun tog sin første uddannelse hos Hamsa Yoga Studio og har primært studeret Anusara og Embodied FlowTM. Hun henter inspiration i mange forskellige yogatilgange og har især fokus på at bringe det naturlige, personlige udtryk frem ved hjælp af simple instruktioner.