LÆR MINDFULNESS-MEDITATION PÅ 4 UGER



Lær meditationsteknikker der virker – og som du rent faktisk får brugt

‘Lær mindfulness-meditation på 4 uger’ er et 4 ugers live-forløb, der lærer dig effektive og let-anvendelige teknikker til at praktisere mindfulness-meditation uanset tidligere erfaring med meditation. 

Forløbet er både til dig, som er ny til mindfulness-meditation og gerne vil hjælpes i gang og holdes til ilden, og til dig der har prøvet det før og ønsker at genopdage mindfulness og få det mere integreret i dit liv.

Mindfulness-meditation er for alle – ikke kun de spirituelle og dem, med et roligt sind og en hverdag i zen. Det er ligeså meget for alle os med en travl og rodet hverdag, der har svært ved at sidde stille og har fuld fart på tankemylderet.

I dette 4-ugers forløb vil du trin for trin blive indført i, hvad mindfulness er og kan som bevidsthedstilstand og praksisform, og du vil blive støttet i at opbygge og integrere en meditativ praksis i din hverdag.

Forløbet er perfekt til dig der: 

  • Gerne vil lære mindfulness-meditation og opbygge en meditationspraksis
  • Er usikker på hvordan du selv kommer i gang
  • Ønsker at øge dit fokus, din sanselighed og din bevidsthed
  • Ønsker simple og lettilgængelige teknikker, der ikke overkomplicerer og som samtidig er evidensbaserede
  • Vil være bedre til at håndtere stress, smerter og andre livsudfordringer
  • Gerne vil leve og kommunikere med større nærvær
  • Ønsker at blive holdt til ilden og mærke et fællesskab

Hvordan foregår det?
Forløbet varer 4 uger fra mandag d. 30/8-21 og foregår i Facebookgruppen, som du kan melde dig ind i her:

Hver uge får du:

  1. En livestream – Livestreamen sendes hver mandag aften kl. 20.45-21.30, hvor din underviser Lars Damkjær dykker ned i ugens tema og kobler mindfulness-øvelser op på dette.
  2. En video-talk – Efter livestreamen vil du nederst på denne side få adgang til en 10 minutters uddybende pre-recorded video-talk med Lars, der udfolder ugens tema, så du opbygger din viden omkring mindfulness sideløbende med øvelserne.
  3. En video-meditation – Efter livestreamen vil du nederst på denne side også få adgang til en 10 minutters videomeditation med Lars, der passer til den pågældende uges tema, som du anbefales at træne på egen hånd hver dag i den pågældende uge.

Q&A i Facebookgruppen: 2 gange undervejs i forløbet, vil Lars desuden afholde live Q&A i Facebookgruppen.

Hver af de 4 uger har et tema. Programmet ser således ud:

  • Uge 1: Mindfulness – en tilstand og praksisform
    • Livestream mandag 30/8-21 kl. 20.45-21.30
  • Uge 2: Mindfulness & nervesystemet
    • Livestream mandag 6/9-21 kl. 20.45-21.30
  • Uge 3: Mindfulness & tankerne
    • Livestream mandag 13/9-21 kl. 20.45-21.30
    • Live Q&A torsdag 16/9-21 kl. 20.45-21.15
  • Uge 4: Mindfulness – et ubetinget nærvær
    • Livestream mandag 20/9-21 kl. 20.45-21.30
    • Live Q&A torsdag 23/9-21 kl. 20.45-21.15

Som supplement til dette vil Lars være til rådighed i Facebookgruppen med tips og svar på dine spørgsmål. Netop det, at være en del af denne gruppe, er tænkt som en måde hvorpå du kan opleve at din rejse ind i mindfulness ikke er alene, men sammen med andre fra Yogavivo.

Misser du en livestream, kan du gense den i Facebookgruppen fra kort efter, at livestreamen er slut. Den vil også være tilgængelig fra næste dag nederst her på siden.

Forløbet er således en kombination af livestreams og pre-recorded videoer, der løbende bliver tilgængelige, samt træning på egen hånd. Har du ikke tid til den daglige træning, kan du dog også sagtens lære meget af blot at følge med i Lars’ livestreams.

Hvem er underviseren?
Lars Damkjær underviser på Yogavivo i yoga, yinmind, meditation og talks. Han har mere end 20 års erfaring med yoga og meditation og er uddannet instruktør i MBSR (mindfulness-baseret stressreduktion), som er forskningsbaseret mindfulness. I dag er yin yoga, mindfulness og stresshåndtering hans 3 kerneområder. Lars er desuden forfatter til selvhjælpsbogen ”Mindre stress mere nærvær” (2014).

 

Du har brug for:
Det eneste du skal bruge, er en yogamåtte, lidt gulvplads og et medlemskab på Yogavivo.