Måske du har mødt begrebet “det nye børnesyn” på sociale medier og i artikler de seneste år? Begrebet dækker over en fundamental forandring i vores måde at betragte børn og deres udvikling på sammenlignet med for blot 50 år siden. Og det har betydning for, hvordan psykologer i dag anbefaler, at vi opdrager vores børn.
Vi har spurgt familierådgiver Maria Anderson om, hvad der er op og ned i det nye og gamle børnesyn. Hun fortæller også om hvordan, du kan opdrage i det nye børnesyn, selvom du selv er opdraget i det gamle. Til sidst deler hun tre konkrete metoder, du kan bruge til at opdrage i det nye børnesyn.
Hvad betyder det nye børnesyn og hvordan adskiller det sig fra det gamle børnesyn?
“Det nye børnesyn” er et udtryk for et paradigmeskifte, der skete omkring 60’erne, hvor flere udviklingspsykologiske forskere begyndte at interessere sig for børns indre liv, og for sammenhængen mellem forælder-barn relationen og måden barnet vokser op og har det på, som voksen.
“Det gamle børnesyn” har rødder i nogle af de første psykologiske teorier fra starten af 1900-tallet, som samlet betegnes ”Behaviorismen”. Her var man udelukkende optaget af at ændre på den ydre adfærd, med en stimuli-respons tankegang. Fx, at hvis vi lader barnet ligge i sengen, selvom det græder, så vil det lære, at stoppe med at græde og falde nemmere og hurtigere i søvn. I dag ved vi, at det absolut ikke er godt for barnets indre (følelses)liv, at lade det ligge alene og græde.
Lidt forenklet sagt, var man altså i det gamle børnesyn optaget af den ydre adfærd og i det nye børnesyn af det indre liv.
Det gamle børnesyn repræsenterer trusler, magt, konsekvenser og straf. Man brugte midler, som man tænkte ville få barnet til at ændre adfærd. Det nye børnesyn repræsenterer respektfuldhed, ligeværdig kommunikation og en optagethed af at se, høre og forstå barnet – bagom dets adfærd.
Hvordan ændrer det nye børnesyn dynamikken mellem forældre og barn? Og hvordan kan det gøre sig gældende konkret – f.eks. i en situation med et frustreret barn?
Det ændrer dynamikken ved at gøre relationen mellem barn og forælder mere respektfuld, tryg og ligeværdig. På den måde, vil barnet have en større interesse i at lytte til forældrene og forældrene vil kunne undgå magtkampe.
Er vi optaget af magt (det gamle børnesyn) overfor vores børn, vil de med stor sandsynlighed reagere, ved at skabe modpres og gode vilkår for en magtkamp vil opstå, hvis ikke vi har øje for, at vi som de voksne har ansvaret for den ligeværdige relation og for den respektfulde kommunikation.
Er vi derimod optaget af at mentalisere barnet (det vil sige at se bag om barnets adfærd og at forstå barnets indre liv, som er en del af det nye børnesyn), er der grobund for en helt anden nær, varm og forbundet relation mellem barn og forælder. Det styrker ikke kun tilfredsheden og roen i familielivet – det skaber også børn, som trives og har et langt mere reguleret nervesystem.
Hvis et barn er frustreret, har den følelse brug for at blive mødt og reguleret. Det gøres ved, at den voksne interesserer sig for barnets følelse, og at den voksne lytter og rummer følelsen. På den måde slipper følelsen og forsvinder igen. Det gamle børnesyn ville være mere optaget af, hvordan følelsen kunne fjernes ved at ændre på den eller lukke den ned.
Når man selv er opvokset med det gamle børnesyn er det nogle gange svært at opdrage i det nye børnesyn – hvorfor? Og hvad er dine bedste råd til forældre, der selv er opdraget i det gamle børnesyn, men gerne vil opdrage deres børn i det nye?
Ja, det er enormt svært. Det er det fordi, vores forældre lærte os, hvordan vi skal være forældre. Sådan har biologien sørget for at indrette os, så vi ikke (optimalt set, hvis vi havde fået en tryg barndom med os) skal bruge tid på at sætte os ind i, hvordan man er forælder, når først vi får børn. Det har vi allerede lært ved at mærke, hvordan vores forældre var forældre overfor os.
Det ligger i den implicitte hukommelse i hjernen og har skabt vores eget tilknytningsmønster, som vi vil overføre til vores egne børn, medmindre vi arbejder med vores eget. Når vi ønsker at gøre noget andet med vores bevidste del af hjernen, så kan det lykkes, når vi er i forholdsvis ro. Så snart vi bliver pressede og får store følelser (hvilket vil ske ofte, når vi er forældre), så lukker adgangen til den nyere del af hjernen, hvor vi er i stand til at skabe overblik og struktur og hvor vores bevidsthed sidder. Dermed har vi kun vores arvegods tilbage, som sidder i den del af hjernen, som har med følelser at gøre.
Hvis du har vanskeligt ved at møde dine børn på den måde, du virkelig ønsker, fordi du handler uhensigtsmæssigt, når du bliver presset, vil jeg på det varmeste anbefale at få ryddet op i din egen bagage, ved at starte hos en uddannet terapeut. Det er vejen til, at kunne reagere, som vi ønsker – også, når vi bliver pressede. Terapi kan nemlig reparere de sår og traumer, vi har været udsat for som børn, og som driver vores måde at være forældre på i dag, når vi er pressede.
Det føles nogle gange som om, der er en hyper-opmærksomhed på forældreskabet i dag sammenlignet med for bare 15 år siden. Mange går rundt med stor tvivl eller skam over, om de er gode nok som forældre. Hvad tror du det skyldes – og hvordan kan vi lære at navigere i det?
Viden er, på godt og ondt, blevet langt mere tilgængelig. Vi lever i en opbrudstid, hvor mange af os ønsker at gøre op med vores egen historie og give noget andet videre til vores børn. Det er på mange måder virkelig godt for vores børn og samtidig virkelig besværligt for os forældre! Tvivlen og skammen handler om, at vi ikke endnu har fået integreret den viden, vi læser os til – fx gennem terapi. Hvis vi udelukkende læser os til svarene, men ikke mærker impulsen indefra, til at handle anderledes – også i pressede situationer – så er det næsten umuligt at leve op til alt det, vi kan læse os til. Vejen er, at integrere den nye viden ved at arbejde med den i sig selv i et terapeutisk forløb. Så vil skam og skyld efterhånden slippe og tvivlen blive mindre. For tvivl, er langt hen ad vejen et grundvilkår i forældreskabet, når vi har ansvaret for andre mennesker – altså vores børn.
Vil du dele tre gode råd til forældre i dag med udgangspunkt i det nye børnesyn, som er lette at implementere i hverdagen?
- Tag dig tid til at lytte til barnet. Sæt dig ned i øjenhøjde og lyt og forsøg at forstå, hvad barnet fortæller dig.
- Tal respektfuldt og i en tone, du ville tale til andre voksne mennesker.
- Sænk tempoet og skab forbindelse med dit barn flere gange om dagen. Ikke nødvendigvis i lang tid ad gangen, men forbind dig indimellem gennem fjol og leg, som virkelig er barnets sprog.
Maria Anderson deler ud af sin viden på sin Instagramprofil, i sin praksis og ved onlinekurser. Du kan følge hende her og komme direkte til hendes hjemmeside her.