At vælge en yogaklasse, kan nogen gange føles som at forsøge at afkode vejskilte i et land, hvor du ikke taler sproget. Eksotiske navne, ord du ikke aner hvordan udtales, og beskrivelser så bevingede, at du er usikker på, om det overhovedet er yoga.
Frygten for at møde op til 90 minutters indforstået eliteyoga, kan ende med at holde dig hjemme, og det ville være en skam. Derfor har vi lavet denne guide til de yogaformer som du med en vis sandsynlighed vil støde på i de danske yogacentre. Både de allermest kendte, og dem du måske ikke har hørt om før, så du trygt kan svinge måtten over skulderen og få din zen på.
De mest kendte yogaformer
Hatha
En af de allermest gængse yogaformer herhjemme er Hatha yoga. Hatha dækker egentlig over en lang række yogaformer, men her i Danmark er en hatha-klasse ofte udtryk for en mere rolig og langsom yogaklasse, hvor der er tid til at trække vejret og til at udføre stillingerne sikkert og grundigt. Fokus er på åndedrættet, på at finde ro og på at mærke din krop. Som sagt favner hatha yoga bredt, og klasserne kan være lige så forskellige som underviserne. Så prøv nogle forskellige, og find den underviser, der passer allerbedst til dig og dine behov.
Hatha er for dig, der ønsker at komme i kontakt med din vejrtrækning, og blidt øge din smidighed og din kropsbevidsthed. Denne yogaform er et rigtig godt sted at starte, hvis du er ny til yoga.
Vinyasa
En anden yogaform, som du helt sikkert vil støde på, er vinyasa. Her er tempoet skruet op i forhold til hatha, idet du hele tiden bevæger dig i takt med din vejrtrækning gennem sekvenserne. Stillingerne vil ofte være mere fysisk krævende, og fokus er på styrke og smidighed, samt på at få pulsen op. Der er stor kreativitet inden for denne genre (og ofte god musik), og du kan forvente forskelligartede og legesyge sekvenser eller flows, måske endda med mulighed for både armbalancer og omvendte stillinger, hvis du har lyst. Til en vinyasa-klasse vil du efter al sandsynlighed få pulsen op, få sved på panden og øge din styrke.
Vinyasa er for dig, der ønsker at opbygge smidighed og styrke, som kan lide at få lidt sved på panden og nyder det lidt højere tempo.
Yin
Hvis du ønsker at skrue tempoet helt ned, så skal du prøve yin yoga. Det er en mere passiv klasse, hvor du ikke søger at styrke musklerne, men i stedet abejder med bindevævet, for at skabe større fleksibilitet. Klassen består primært at siddende eller liggende stillinger, som du holder i mellem 3-5 minutter, for at give kroppen tid til at mærke effekten af hver stilling. Det vil sige, at du på en 60 minutters klasse måske kun bevæger dig igennem en håndfuld stillinger. For at hjælpe dig med at finde dig til rette i de langvarige stillinger, vil du ofte bruge forskellige hjælpemidler så som tæpper, pøller, bælte og blokke, så du kan være godt tilpas, og rette opmærksomheden mod hver enkelt stillings fokusområde.
Yin yoga er for dig, der kan lide den mere meditative udfordring ved yoga, og som gerne vil øge din fleksibilitet.
De lidt mindre kendte
Ashtanga
Een af de nok mest fysisk krævende yogaformer er Ashtanga. Det er en yogaform, som er bygget op omkring otte serier, som du langsomt og indgående lærer at kende. Du starter med den første serie, og først når du mestrer den til perfektion kan du fortsætte til den næste serie. Ashtanga er en yogaform der kræver disciplin og tålmodighed, og det tager mange år at mestre denne praksis og ikke mindst at nå hele vejen igennem alle otte serier.
Ashtanga er for dig, der har en del kendskab til yoga, som kan lide disciplin og som ønsker at øge den fysiske del af din praksis.
Kundalini
Kundalini er en lige dele fysisk og spirituel yogapraksis, som ofte involverer både chanting, meditation og mudras sammen med den fysiske yoga. Hele meningen med denne yogaform er at vække din såkaldte kundalini-energi, også kendt som den menneskelige urkaft, der ifølge tantriske traditioner strømmer fra den nederste del af rygsøjlen (rod-chakraet) til din isse (krone-chakraet). At komme i kontakt med din kundalini-energi, kan være en måde at komme tættere på dig selv, og komme dybere ind i spiritualiteten.
Kundalini er for dig, der især ønsker at dykke ned i den spirituelle del af yogaen og som er nysgerrig på kundalini-energi og chakra-systemet.
Jivamukti
Hvis Vinyasa og Kundalini fik et barn, så ville det barn hedde Jivamukti. Jivamukti kombinerer nemlig den dynamiske og styrkebaserede yoga fra vinyasa, med nogle af de spirituelle elemener fra kundalini. Her handler det dog ikke så meget om at vække nogen bestemt energi, men mere om at kombinere brugen af chanting, mantra og pranayama med styrkende yogasekvenser, for at tilføje et dybere spirituelt lag til din yogapraksis.
Jivamukti er for dig, der gerne vil tilføje mere spiritualitet din yogapraksis, uden at skulle undvære de dynamiske og styrkende elementer.
Akroyoga
Som navnet antyder, så har akroyoga rødder i akrobatikken og i gymnastikken. Det er en bevægelsesform, der kombinerer nogle af teknikkerne fra de to verdener, med yogaens spirituelle fokus. Akroyoga praktiseres ofte i par eller i grupper af tre, hvor I skiftes til at være “base”, “flyver” og “spotter”. “Basen” vil oftest ligge på jorden, mens “flyveren” vil svæve over jorden, hvilende på “basens” hænder og fødder, og sammen vil I hjælpes ad med at bevæge “flyveren” igennem en række yogalignende sekvenser. “Spotteren” holder øje og hjælper til gennem sekvensen. Dermed lærer I at samarbejde og kommunikere gennem de forskellige flows. Det handler om at komme i kontakt med dig selv, din krop og måske din frygt, og om at skabe kontakt med et andet menneske.
Akroyoga er for dig, der gerne vil prøve yoga i en anderledes kontekst, og som har mod på at skabe fysisk kontakt til et andet menneske. Det kan være en praksis, som hjælper dig med at finde fællesskab og med at forbedre dine kommunikations- og samarbejdsevner.
Restorativ
Restorativ yoga kan på overfladen minde lidt om yin yoga, men hvor fokus i yin yoga er på at aktivere bindevævet, så er fokus i den restorative yoga mere på at berolige nervesystemet, og altså hjælpe dig med at finde ro. Det er en meget afslappende klasse, hvor du vil få mulighed for at bruge masser af hjælpemidler i form af tæpper, pøller, klodser og bælter, så du i hver stilling kan føle dig støttet, omsluttet og afspændt. Håbet er, at kunne berolige et måske overbelastet nervesystem, så du føler dig mindre travl og ængstelig.
Restorativ yoga er for dig, der ønsker den ultimative afslappende klasse, hvor du kan lade krop og sind få en pause fra din måske travle hverdag.
Bikram
En sal, som er opvarmet til 40 grader, er rammerne for Bikram yoga. Her vil du over 90 minutter blive ført gennem en sekvens, der består af 26 stilinger, som du gentager to gange sammen med to åndedrætsøvelser. Varmen får dig til at svede godt og grundigt, og sekvensen sørger for, at du får bevæget og udfordret hele kroppen.
Bikram er for dig, der kan lide forudsigeligheden ved at vide nøjagtig hvilke stillinger, du skal igennem. Det er også en klar fordel, hvis du kan lide at svede.
Hot yoga
Som navnet antyder, er det varmt til hot yoga. Her dyrker du nemlig, ligesom ved Bikram, yoga i en sal som er varmet op. Forskellen på Hot yoga og Bikram er, at du til hot yoga ikke skal holde dig til nogen bestemt sekvens. Det er op til underviseren at sammensætte klassen, og den kan dermed variere fra gang til gang, og fra underviser til underviser.
Hot yoga er for dig, der kan lide at svede, men foretrækker at klasserne varierer fra gang til gang.
Selvom det kan virke som om at yoga nu stikker i alle slags retninger, så er fællesnævneren for alle de her yogaformer, at det er en mulighed for at komme dig selv nærmere, og for at komme ud af hovedet og ned i kroppen.
Med denne guide er du forhåbentlig blevet lidt klogere på de forskellige yogaformer, som du kan møde, og uanset om det har klædt dig på til at prøve nogle nye hold, eller bekræftet dig i, at den form du dyrker helt sikkert er den rette for dig, så er det bare om at rulle måtten ud og nyde det.