- Tid : 11 min
- Underviser : Birgitte Gorm Hansen
- Tema : Inspiration & blog / Yogafilosofi & baggrundsviden
- Niveau : Alle niveauer
- Yogastil : Dynamic yoga / Yogavivo Talks
Hvad er Ahimsa? En yogafilosofisk snak om sensitivitet
Intro-video
Hvad er Ahimsa? En yogafilosofisk snak om sensitivitet
Yogafilosofi er en levende praksis, som giver yoga nogle perspektiver, der rækker ud over de fysiske stillinger. Her udlægger Birgitte begrebet Ahimsa eller ”ikke vold”, som er det første og mest grundlæggende aspekt af yogaens etiske fundament (Yama). I Patanjalis Yoga sutras siges det, at når vores praksis er rodfæstet I ahimsa, udstråler vi en atmosfære, hvori al fjendtlighed stopper. Dette læser Birgitte ikke, som et løfte om, at vi gennem yoga kommer til at gå gennem livet med en smittende aura af fred og regnbuer omkring os. Ahimsa garanterer ikke, at vi aldrig igen kommer til at såre andres følelser, eller at vores udåndinger på magisk vis ikke længere bidrager til kimaforandring. Snarere end et absolut løfte om ikke-vold, udlægger birgitte ahimsa som en undersøgelse af vold eller skade, som disse ting udfolder sig i vores eget liv. Ahimsa bliver her tæt koblet med den naturlige evne til sensitivitet, som alt levende besidder. At praktisere ud fra dette første aspekt af yama betyder måske, at du bliver mere sensitive overfor det, der sker i din egen krop, hos dine medmennesker og i verden omkring dig. Du får her Birgittes udlænging af ahimsa som sensitivitet samt en læsning af dette begreb fra to forskellige perspektiver indenfor yogatraditionen: Den dualistiske og den non-duale forståelse af yoga.
2 KOMMENTARER
KOMMENTARER 2
-
Martin B Tankevækkende – inspirerer til at bruge min sensitivitet i højere grad. Kh Martin
-
Birgitte G Hej Martin. Ja, jeg tænker netop, at vi er født sensitive og først begynder at bruge denne evne bevidst når vi opdager alt det vi egentlig kan. Skønt at klassen giver genklang.
KH B
-
HERUNDER KAN DU SE FLERE VIDEOER MED Birgitte Gorm Hansen
Yoga for det udfordrede nervesystem
Styrk din mentale robusthed gennem regulering af nervesystemet sammen med psykolog og yogalærer Birgitte Gorm Hansen. Forløbet giver dig viden om psykologi og nervesystemet samt praktiske redskaber, der styrker dine ressourcer, så du lettere kan bevæge dig igennem svære tider eller forebygge f.eks. stress, angst eller depression.
Yogafilosofi i praksis
I dette forløb får du Birgittes udlægning af det første ”led” på yogavejen: Yama som udgør en form for etiske kompas i yoga. Du får også et bud på, hvordan yogafilosofi helt konkret kan bruges i din fysiske yogapraksis. Med udgangspunkt i en af moderne yogas mest indflydelsesrige tekster – Patanjalis Yoga Sutraer - får du ...
Tolerancevinduet
I de perioder hvor vores nervesystem er ude af balance, kan det føles rigtig svært at komme i gang med at meditere eller dyrke yoga. Det kan være udfordrende at vende blikket indad og mærke kroppen, og det er heller ikke alle yoga- eller meditationsformer, der er hensigtsmæssige for os, når nervesystemet er ude af balance. Denne ...