Yogafilosofi er en levende praksis, som giver yoga nogle perspektiver, der rækker ud over de fysiske stillinger. Her udlægger Birgitte begrebet Ahimsa eller ”ikke vold”, som er det første og mest grundlæggende aspekt af yogaens etiske fundament (Yama). I Patanjalis Yoga sutras siges det, at når vores praksis er rodfæstet I ahimsa, udstråler vi en atmosfære, hvori al fjendtlighed stopper. Dette læser Birgitte ikke, som et løfte om, at vi gennem yoga kommer til at gå gennem livet med en smittende aura af fred og regnbuer omkring os. Ahimsa garanterer ikke, at vi aldrig igen kommer til at såre andres følelser, eller at vores udåndinger på magisk vis ikke længere bidrager til kimaforandring. Snarere end et absolut løfte om ikke-vold, udlægger birgitte ahimsa som en undersøgelse af vold eller skade, som disse ting udfolder sig i vores eget liv. Ahimsa bliver her tæt koblet med den naturlige evne til sensitivitet, som alt levende besidder. At praktisere ud fra dette første aspekt af yama betyder måske, at du bliver mere sensitive overfor det, der sker i din egen krop, hos dine medmennesker og i verden omkring dig. Du får her Birgittes udlænging af ahimsa som sensitivitet samt en læsning af dette begreb fra to forskellige perspektiver indenfor yogatraditionen: Den dualistiske og den non-duale forståelse af yoga.