YOGAVIVO

Jeg har været igennem mange forskellige kostperioder af mit liv. I starten af mine tyvere var jeg af den stærke overbevisning, at skyr var frelseren og passede til alt uden undtagelse. Da jeg rundede de 26, gennemgik jeg et år med en meget intens kærlighed til spejlæg. I dag har jeg sat mig for at finde ud af, hvordan jeg ifølge Ayurveda principperne egentlig burde spise.

At være i balance – også uden for træningscenteret
Jeg har fået en Skype-aftale med Ayurveda kostvejlederen Nicolay Marcus Zederlinn. Han starter med at fastslå, at hovedprincippet i Ayurveda er at sikre, man er i balance. Med tanke på, at han næppe taler om mine lidet imponerede evner på et balancebræt, beder jeg ham uddybe, hvad det faktisk betyder at være i balance,

”At være i balance handler i bund og grund om at flytte sin opmærksomhed væk fra den stemme, der for mange kørersom konstant kommentator bagerst i hovedet og bare opleve øjeblikket på dets egne præmisser. Kosten kan for eksempel understøtte ens balance ved at være mere eller mindre livgivende. Jo længere tid vores fødevarer har set solens lys, jo mere livgivende er de for os og jo mere energi får vi”

Så Ayurveda handler i bund og grund om at spise og leve på en måde, der er så naturlig for ens krop som muligt og især også om at øve sig i at genkende de signaler, kroppen sender en.

Pas på du ikke flyver til vejrs med alle dine vatta-tendenser
Jeg har som forberedelse til mit interview med Nicolay taget en test på hans egen hjemmeside for at se, hvilken Ayurveda kropstype, jeg har mest til fælles med. Nicolay fortæller nemlig, at man indenfor Ayurveda anerkender, at alle kroppe er forskellige og alle kroppe har brug for forskellige ting. Derfor deler man folk op i tre typer, som hver især bliver beskrevet med årstider, polare karakteristika (for eksempel hurtig/langsom og våd/tør). For at ridse hver type kort op bruger Nicolay Olsenbanden som eksempler og forklarer mig, at Benny er vatta, som altid er i fuldt firspring og ikke til at stoppe, Keld er den godmodige kapha, som elsker ro og ikke har en stor, iboende kærlighed for bevægelse og Egon er pitta, som er kendetegnet af at have en evig to-do liste, være utrolig effektiv og på mange måder suse lidt gennem livet.

De fleste har en kropstype, som (minimum) er en blanding af to af de tre typer. Kropstypen (fødselstypen) skifter ikke, men vi kan igennem vores levevis få en ubalance, som viser sig i ens øjeblikkelige sammensætning af v-p-k. Her er jeg lidt usædvanlig og har en meget klar profil i vatta med 11 krydser mod 5 i hhv. pitta og kapha. Jeg beder Nicolay dele hans tanker om mit testresultat,

”Det de forskellige typer kan er at minde os om, hvad vi skal have fokus på for at skabe balance. Når du er en så stærkt vatta, som du er, har du nok en tendens til altid at være lidt oppe i skyerne. Derfor skal du have fokus på at blive groundet, så du ikke flyver fuldstændig væk i et væld af gode idéer og eksplosiv energi”

Med tanke på alle de gange min mand har undret sig over hvorfor jeg har ligget og taget halvmavebøjninger eller løftet ham rundt i sofaen med mine ben mens vi har set film, virker Nicolays beskrive egentlig ret præcist ramt på mig – jeg har altid bare tænkt, at jeg havde krudt bagi, men måske findes der en dybere forklaring?

Et sundhedssystem uden fokus på det syge
Nicolay forklarer mig, at vi alle sammen er født med en bestemt Ayurveda kropstype, og at man ved en Ayurveda konsultation søger at bestemme, om man er kommet for langt fra ens naturlige udgangspunkt – blandt andet via en pulsanalyse. Han forklarer mig også, at Ayurveda hverken et et trick eller en modedille – det er et oldgammelt sundhedsystem, som kunne erstatte det, vi kender herhjemme fra

”I vores sundhedssystem har vi meget fokus på at reparere og fikse det, der allerede er gået galt og finde ud af, hvordan vi kan løse det. I Ayurveda er der meget mere fokus på at skabe et sundt udgangspunkt, så affaldsstofferne ikke bygger sig op og gør det nødvendigt at lave de store, invasive løsninger, for de er hårde for kroppen”

Nicolay fortæller, at han er af den overbevisning at, hvis alle danskerne kom i bedre balance med sig selv kunne vi undgå minimum halvdelen af alle indlæggelser fordi folk så ville leve efter deres kroppes signaler og reagere, hvis der var noget, der ikke var, som det skulle være. Problemet er, at de fleste er fuldstændig ude at træning med at mærke efter og er blevet vant til at have en meget lav baseline at energi.

Du skal ikke være perfekt for at få det godt
I forbindelse med at tage testen på Nicolays hjemmeside får man en lang række af kostanbefalinger til ting, man bør opsøge og undgå i sin kost. I min står der blandt andet, at jeg ikke skal spise for mange bælgfrugter og kål – det udgør sammen med peanutbutter cirka 80% af min madpyramide. Da jeg opdager, at det for min kropstype også bliver anbefalet, jeg ikke spiser for mange utilberedte havregryn, går jeg momentalt i baglås, for i så fald har jeg ingen idé om, hvad jeg skal spise. Nicolay beroliger mig med, at listerne ikke er en endelig facitliste, men mere en rettesnor og at det vigtige i hvert fald til at starte med er at få styr på grundprincipperne i Ayurveda

”Det handler jo faktisk ”bare” om at blive god til at mærke efter, hvilke fødevarer og mønstre der fylder os med liv og hvilke, der tager fra vores energi. Der er nogle, der har brug for mere søvn end andre, og der er nogle, der naturligt er kolde og har mere brug for at have fokus på at opretholde deres kropstemperatur, så de ikke oplever ubehagelige udsving. Ayurveda handler ikke om, at du aldrig må spise en flødekage eller at du skal være fuldstændig perfekt. Det handler om generelt at guide dig hen mod et sundere liv fysisk som mentalt, og der har alle forskellige udgangspunkter”

Det handler ikke bare om hvad vi spiser, men også hvordan vi spiser det
Min samtale med Nicolay er ved at ebbe mod enden. Jeg føler egentlig, at jeg er blevet en hel klogere samtidig med, jeg også er blevet godt og grundigt forvirret, fordi Nicolay totalt har rystet posen i mit eget syn på sundhed. For Ayurveda er et helhedssyn på sundhed, og det slutter Nicolay med at minde mig om – nemlig at man skal genlære sin måde at tænke det meste af sin dagligdag fordi, alt hvad vi gør har fokus på, hvordan vi har det

”Der er mange, der ikke tænker over, hvor mange ting, der spiller ind på deres sundhed – det er ikke bare, om din mad er sund eller ej. Det er også, hvornår du spiser den, hvor meget du tygger den og om du giver den din fulde opmærksomhed, så du faktisk kan modtage signaler fra kroppen før, under og efter. Sundhed er heller ikke bare mængden af vand vi drikker – det er også temperaturen og tidspunktet, ligesom sundhed ikke bare er et fastlagt antal timer, alle bør sove, det er at sove det antal timer, den enkelte krop har brug for i den temperatur, der er optimal for deres kropstype. Vi kan ikke give et sæt sundhedsregler – og rutiner, der passer til alle men fælles er, at alle kan starte med at være mere opmærksomme og have fokus på vores balance, så vi for eksempel hverken bliver for hurtige eller for langsomme. Når vi ligger et sted imellem, har vi nemlig det bedste udgangspunkt for at være i nuet og nyde øjeblikket”

Nicolay er uddannet læge fra Københavns Universitet, uddannet Ayurveda-terapeut, forfatter bag flere ayurveda bøger (for eksempel “Spis dig lykkelig”), tidligere ejer af en ayurvedisk restaurant i København og senere kostvejleder de sidste mange år. Du kan finde hans hjemmeside her, hvor du selv kan prøve kropstypetesten og komme i kontakt med Nicolay omkring en konsultation.