Vi har netop lanceret et nyt split-forløb med Line Rømer til dig, som vil stifte bekendtskab med en af yogaens mere sagnomspundne stillinger. For split er ikke kun for akrobater og de særligt smidige: “Det handler ikke om at lære at mestre de udfordrende yogastillinger, men om det du lærer på din rejse i arbejdet med dem” siger nogle yogalærere. Dét og meget mere kommer Line Rømer ind på i forløbet, som netop er landet på Yogavivo.
Hanumanasana – som er sanskritnavnet for split – er en stilling med utallige fysiske og mentale fordele – og er du endnu ikke overbevist, har du her en top 5 over grunde til, at du skal begynde at lege med din split allerede i dag:
Et dybt stræk for lår og haser
En fuld split er et dybt og langt stræk af lårmuskulaturen. Det forreste ben vil få strukket godt ud i haserne, mens det bagerste får strukket hele forsiden. Hvis du løber, cykler, eller blot går en del, gør det godt for stive muskler. Også i din træning med at kunne stillingen vil du komme igennem en masse stillinger der øger smidighed og mobilitet i benene.
Strækker hoftebøjerne
Langt de fleste af os har stramme hoftebøjere fordi vi tilbringer så meget af vores dag siddende. Stramme hoftebøjere kan give smerter i bl.a. den nedre ryg og føre til flere forskellige typer gener. Split er med til at åbne hoftebøjerne og giver mere mobilitet i hoften over tid.
Øger mobilitet og forebygger skader
Split øger generelt mobiliteten i ben og hofter. Det vil du hurtigt opleve i din hverdag, når det pludselig er lettere at binde skoene, samle noget op fra gulvet, eller når du skal tage et stor skridt over børnenes legoklodser på stuegulvet. Og du vil også kunne mærke det i alle de andre yogastillinger du laver.
At kroppen frit kan bevæge sig mindsker desuden risikoen for overbelastning og skader.
Split holder dig ung
Udover rynker i ansigtet, er mistet mobilitet og smidighed og deraf komne smerter i muskler og led typiske aldringstegn. Og imens split ikke hjælper mod rynkerne, kan den hjælpe på at holde din krop mobil og smidig igennem livet, så dårlig bevægelighed ikke skal stå i vejen for en energisk og aktiv livsstil senere i livet.
Konfronter dit ego
Når du arbejder med din split, arbejder du også med dit ego. For i nutidens resultatorienterede præstationssamfund, kan vi hurtigt få tunnelsyn og kun have øje for at lykkes med stillingen – og som resultat overse, at vi overskrider vores egne grænser og kan risikere skader. For at undgå dette skal du være opmærksom på hvor, din krop er i dag, lægge egoet og dets historier om hvad du “bør” og “skulle” langt væk og i stedet lytte til din krop. Det at slippe “bør” og “skal” og lytte til kroppen og til hvor, vi er, er noget mange af os kan bruge – også når vi ikke er på yogamåtten.
En øvelse i tålmodighed og vedholdenhed
At lære en ny stilling og at gå til det med et begynder-mindset kræver, at man er tilstede i processen og at man accepterer, at tingene tager tid. Men det er givende, når vi kan give os hen til en process og være til stede fra moment til moment – og fra milimeter til milimeter i vores split – også når resultaterne kommer langsomt og kræver vedholdenhed. At øve dig i at betragte din split-rejse på denne måde, vil smitte af på hvordan, du tilgår ny læring og modstand i resten af dit liv. Og dét er måske den allerstørste læring, som hanumanasana har at give os.