FORLØB
Nye vinkler på vinyasa-flows

Jeg har skabt en række helt nye yogaklasser til dig, der er vant til at lave vinyasa-yoga og er klar til at lege med nye måder at skabe flow i din yogapraksis. Disse klasser er mine bud på, hvordan man også kan skrue en flowyoga-praksis sammen og tænkt som et alternativ eller supplement til mere traditionelle typer af flowyogaklasser, der typisk er bygget op omkring eller som variationer af de klassiske solhilsner. Forløbet er ikke ét, du skal følge i en bestemt rækkefølge. Der er frit valg på alle hylder og noget for enhver smag. Så uanset om du har lyst til en rolig og meditativ praksis eller en praksis, der giver dig sved på panden, kan du finde den her.