Hjemmeretreat


Hjemmeretreat med yoga, meditation og fitness 

Mellem mere intenst samvær med vores husstand, navigation i forandringer og usikkerhed og mindre mulighed for at dyrke det, vi holder af, er der mange, der trænger til lidt forkælelse.

Derfor vil vi gerne invitere dig på hjemme-retreat!

Du vil føle dig totalt genopladet efterfølgende og kunne mærke forskel på din energi, dit humør og dit sociale overskud.

Hvad kræver det? 

Hvis det er muligt, så find en egnet dag uden andre aftaler og slip dagligdagsprojekter, studiet, arbejdet og hvad, der ellers optager din opmærksomhed i det daglige.

Det kan være god idé at have forberedt (eller bestilt) lidt sund og nærende mad, indkøbt lidt snacks og lækker the og på forhånd have sørget for at lufte ud og rydde op, så du kan slappe fuldstændig af på dit hjemme-retreat.

Sluk hvis muligt alle skærme og hengiv dig til ro og fordybelse hele vejen igennem.

Hengiv dig til at ‘være’ frem for at gøre

Som regel tager det lidt tid at komme ned i gear og blive opmærksom på, hvordan vi egentlig har det, og hvilke behov vi har. Så giv dig tid til at mærke efter, tid til at rumme det, du mærker og de reflektioner, der måtte dukke op. Prøv at lade det være en dag, hvor du forholder dig helt åben til ‘det der er’, så det handler om ‘væren’ fremfor ‘gøren’, som vi ellers er så vant til i vores hverdag.