FORLØB
Meditation uden præstation

Dette forløb “Meditation uden præstation” henvender sig til dig som gerne vil etablere en stabil meditationspraksis eller fordybe den praksis, du allerede har. Udgangspunktet er, at meditation er naturlig for sindet. Det handler ikke om at træne, kultivere eller blive ”god” til noget. Ved at slippe enhver form for præference omkring rigtige og forkerte sindstilstande eller gode og dårlige meditationer, åbner der sig en helt anden mulighed. At være sammen med dig selv præcis som du er.