I løbet af en dag – og i livet i det hele taget – skal der være en sund vekslen mellem aktivitet og hvile, mellem gøren og væren. Det parasympatiske nervesystem er hovedaktør, når vi er afslappede og restituerer, for eksempel når vi dyrker yin yoga, mediterer og sover. Når denne del af nervesystemet stimuleres bliver vores vejrtrækning dybere, musklerne afspændes, hjertet banker mere roligt, og blodtrykket falder en smule. Samtidig forfines vores kognitive evner, blandt andet vores evne til at tænke kreativt og komplekst.
At tage sig tid til restitution er en nødvendighed for at opbygge egne ressourcer til at kunne leve et aktivt liv og være noget for andre. Hvis vi over længere tid ikke får restitueret vil vi belaste kroppen og begynde at overproducere det skadelige stresshormon kortisol. Kortisol har en række helbredsmæssige konsekvenser og gør, at det bliver endnu sværere at sove. På denne måde ender det ofte i en negativ spiral. For jo mere kortisol vi producerer, desto sværere bliver det at sove, selvom vi er udmattede.
Dykker man ned i studier af yoga, er det underbygget, at yoga er med til både at stabilisere nervesystemet, træne sindet, styrke kroppen og øge kropsbevidstheden. Både yogastillingerne, åndedrætsteknikkerne og meditationerne kan være en fantastisk støtte i stabilisering og afbalancering af kroppen og sindet. Gennem yogapraksis kan vi opnå evne til at forstå og lytte til kroppens signaler, hvilket gør det muligt at respondere på disse, så der ikke drives rovdrift på dens ressourcer.
I forbindelse med en god praksis, spiller søvn en afgørende rolle. Det er om natten, at kroppen skal genopbygges; muskler og væv vedligeholdes, og immunforsvaret styrkes. Får vi ikke vores søvn, bliver vi uoplagte, ukoncentrerede og irritable, og lang tids søvnunderskud medfører, at vi lettere bliver syge, da immunforsvaret svækkes. Et dårligt søvnmønster bliver hurtig en ond cirkel, fordi den manglende søvn og øgede træthed let kan føre til et overforbrug af kaffe, alkohol eller sovemedicin, som virker endnu mere forstyrrende og nedbrydende på kroppen og sindet.
Jeg tror, at mange mennesker i det moderne præstationssamfund kæmper med dårlig samvittighed, når det kommer til at sove og restituere. For det er jo ”spild af tid”. Det ligger mere lige for at prale med, hvor lidt man sover. Jeg vil sågar vove den påstand, at det at være doven er en kollektiv skyggeside i samfundet og i en række arbejdskulturer. Skyggesider er et dybdepsykologisk begreb fra den jungianske tradition. En skyggeside er en del af dig selv, som du fornægter, dømmer, nedvurderer, skammer dig over og ikke vil vedkende dig. Det vi insisterer på ikke at være. For hvis vi er det, er vi ikke noget værd. Vores skyggesider kan komme til udtryk ved, at vi reagerer på denne egenskab hos andre ved at fordømme og bagtale dem. Vi kan også overkompensere ved selv at være det modsatte i udpræget grad. Hvis dovenskab fx er vores skyggeside, kan overkompensationen være et overdrevent aktivitetsniveau.
I den kinesiske filosofi taoismen fra år 400 f.kr. ser man samspillet mellem yin og yang som helt essentielt for balance både hos det enkelte individ og i universet. Uden den ene er der ikke det andet og omvendt. Det tror jeg på, at vi kan spejle os i mange af livets forhold, fx i modpolerne aktivitet og hvile.
Lars er underviser på Yogavivo. Vil du prøve et yogaprogram, der hjælper på bedre søvn, har Lars lavet forløbet “Mindre Stress – Mere Nærvær”.